Dette billede, malt i olie i 1877 af professor, tegner, billedhugger og maler Ole Henrik Benedictus Olrik (24.5.1830-2.1.1890), udstilles i Galleria d'Arte Buffone i Gagliano Aterno (AQ), i august 2007.
Værket er signeret og dateret i nederste hjørne: "Civita d'Antino 7.1877".

Læs om maleren Kristian Zahrtmann og byen Civita d'Antino, ca. 30 km syd for Avezzano (77 km fra Gagliano Aterno) på Casa-Italias hjemmeside. Ole Henrik Olrik har været i byen flere gange, altså også 5 år før den bornholmske maler Kristian Zahrtmann kom til Civita d'Antino (Zahrtmann oprettede kunstnerskole i byen og boede indtil 1911. Han nåede også at blive æresborger).

Ole Henrik Olrik (1830-1890) maler og billedhugger. Uddannet på Kunstakademiet 1844-53, fra 1846 hos H. V. Bissen. Ole Henrik Olrik arbejdede 1846-51 på den Kgl. Porcelainsfabrik. Rejste til Paris 1854-55, hvor han var elev af Th. Couture; til Italien 1858-59, og fra 1862 flere gange til London, Paris og Italien. Titulær professor 1883. Ole Henrik Olrik blev uddannet som dekorationsbilledhugger og udførte allerede i akademitiden modeller til porcelænsfigurer og andre kunstindustrielle genstande. Han dyrkede de skiftende historiske stilarter og fik med bl.a. sine sølvarbejder en central placering indenfor kunstindustrien. Efter studieopholdet i Paris blev Ole Henrik Olrik kendt som portrætmaler og benyttet af bla. Adel og kongehus, f.eks. Christian IX (1871, Rosenborg); han malede også Carl Bloch (1859), og J.P.E. Hartmann (1874, begge Frederiksborg), samt Henrik Ibsen (1879, Nasjonalgalleriet i Oslo). Blandt Ole Henrik Olriks genrebilleder er En brud, der smykkes af en veninde (1859, Kunstmuseet), og af hans kirkeudsmykninger kan nævnes  de store alterbilleder i Sankt Peder i Næstved og Sankt Matthæus i Kbh. (begge 1883). Ole Henrik Olrik virkede endvidere som portrættegner ved Illustreret Tidende.

Henrik Olrik har bl.a. tegnet forsiden af 100-kronesedlen, der blev sat i omløb 15. maj 1875 og inddraget 31. december 1889, og 10-kronen, der blev sat i omløb 15.7.1875 og inddraget 31. marts 1895.